Velkommen til Danish PingPong Vikings Hjemmeside

Indlæg fra VM

Efter det flotte VM i Hoh Hot, må der være en del af deltagerene som ligger inde med fotos og måske lidt historie som kan lægges på vores hjemmeside.
Skriv / send det meget gerne til os@kvarts.dk

Nye hold i Veteran DT

Følgende hold har kvalificeret sig til næste sæson i Veteran 40 1.division:

Vest: Søhøjlandets BTK
Øst : Brønshøj B 2 & Amager BTK 2

Reserver i rækkefølge:
TST, Århus, Hvidovre KFUM B 2

Vi ønsker de kvalificerede hold tillykke med resultaterne.

Årets Veteran spiller 2010

Ved årets afsluttende runde i Randers denne weekend, blev årets veteran spiller traditionen tro kåret. Og det var ligeledes traditionen tro en meget populær veteran spiller udvalget havde fundet. Valget faldt på Carsten V. Nielsen fra Søhøjlandets BTK, som har været med til at udvikle veteranbordtennisen i Danmark, både som spiller men ikke mindst som leder gennem først Silkeborg BTK og nu Søhøjlandets BTK. Vi ønsker Carsten et stort tillykke med det fortjente valg.
På foto ses Carsten flankeret med Formand Linde samt sidste års veteran spiller Claus Pedersen.

Velkommen til The Danish Ping Pong Vikings nye hjemmeside. Siden er en opdatering og genfortæling om alt hvad der sker og er sket i dansk veteran bordtennis, både i fremtiden, nutiden samt ikke mindst i fortiden. Du kan finde ud af hvem der blev dansk mester for damer i 55 års rækken 1993 eller du kan læse gode historier fra Down Under. Du/I er meget velkommen til at sende alt mellem himmel og jord, så længe det har interesse for vores dejlige sport og ikke mindst veteranerne i dansk bordtennis.

Nyt medlemsblad på vej.

Så er det nye medlemsblad fra PingPong Vikings på vej til medlemmer af foreningen. Vi lægger ikke bladet op som pdf fil, så man er nødt til at være medlem af PingPong Vikings, hvis man ønsker dette blad, som er det eneste papir trykte medie i dansk bordtennis.
Så derfor, hvis du ikke er medlem, så meld dig ind og få bladet tilsendt gratis 3-5 gange om året. Det er ikke kun veteran stof men også stof fra DT mm. Det koster kun kr. 100,- om året for et medlemsskab. Foreningen har over 300 medlemmer og der kommer flere til hele tiden.